mandag den 29. april 2013


Søminen tur/retur – 2013

TILMELDINGSFRISTEN ER FORLÆNGET TIL 13. MAJ!!


Nu er tiden kommet til at få genopfrisket, hvordan det er at sove i køjesenge og stå tidligt op med tømmermænd. Med andre ord: Søminen kalder igen!

 Vi har foretaget en grundig spørgeskemaanalyse for at afdække ønsker og behov.
Resultatet var, at de fleste ønsker et arrangement, der balancerer mellem faglighed og socialt samvær.

Som svar på dette har vi sammensat følgende program:

KLAUS KJØLLER
Klaus er en meget efterspurgt foredragsholder. Han har skrevet en række bøger og tager udgangspunkt i disse i sine foredrag. Vi har valgt at bede Klaus tale ud fra sin seneste bog ”Den politiske komedie”.  Der er garanti for højt engagement og masser af humor, når Klaus tager pulsen på den politiske kommunikation i tiden. Han skriver selv om bogen:

”Dansk politik er en succes. Stemmeprocenten ved valg til Folketinget er i top. Langt over den procent som de fleste andre demokratier har ved valg til deres parlamenter. Men det skyldes ikke at vælgerne er dybt inde i nationaløkonomi, jura, administration eller andre af de saglige områder som politik handler om. Det skyldes heller ikke at mange vælgere er medlemmer af et politisk parti. Medlemstallene er sunket i mange år. Og det skyldes heller ikke at verden er blevet mindre indviklet end den tidligere har været.
Alligevel er successen ikke til at bortforklare. Dansk politik går direkte i vælgerne uden omsvøb og dikkedarer. Intet krav om uddannelse, viden eller interesse stiller sig mellem vælgerne og dansk politik.
Hvad er det man forstår i politik når man hverken er særlig meget inde i sagerne eller særligt interesseret? Hvorfor gider vælgerne?
Svaret giver politikerne selv i deres replikker. Bogen giver afslørende analyser af en række velkendte eksempler på danske politikeres sprogbrug. De viser hvorfor det ikke er nødvendigt at forstå sagen for at forstå politik. Det er nok at leve sig ind i politikernes jagt på fire dyder i den tv-komedie som politik er.
Og her er der altid nok at komme efter.”

 JODY SHAW

Yderligere introduktion burde være overflødig.
Vi har bedt Jody gøre sig nogle tanker omkring brugen af humor i kommunikation.




DIG SELV

Sidst men ikke mindst, så kommer du selv, medbringende dit gode humør – og måske en god historie?!?
Vi har tænkt os at afholde en slags Speakers Corner, hvor alle med en god historie i ærmet kan få chancen for at fyre den af foran et udsædvanligt veloplagt og kvalificeret publikum.

DET PRAKTISKE
Dato: fredag den 7. juni klokken 15 til lørdag den 8. juni klokken 15.

Pris: 650,- inklusive fuld forplejning og kaffe/the, men eksklusive drikkevarer.

Tilmelding (bindende!): Send en mail til jesper@skydebanevej.dk senest mandag den 13 6. maj klokken 18. Men SKYND DIG – der er trods alt et begrænset antal pladser til dette helt særlige arrangement og de fordeles efter ”først-til-mølle”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar