Det foregår på Restaurant Ellas, Fiolstræde 21 tæt på Nørreport.
Vi håber denne aften OGSÅ at se en masse af de nye dimittender til arrangementet... Tanja fra jeres eget hold er med til at arrangere...
(De garvede husker måske, at vi også var dér til vores Public Affairs arrangement sidste år...)
Ligesom sidst vi var der, vil det være muligt at købe kaffe og kage til 30 kroner. Den faglige del af arrangementet foregår fra klokken 17-18, herefter vil det være muligt at blive og spise fra den udmærkede buffet for kun 100 kroner.
Det er lykkedes os at få Anders Kryger til at komme og holde et oplæg!
Follow @AndersKryger
Anders Kryger er kommunikationschef hos MAN Diesel & Turbo og ansvarlig for intern kommunikation i den danske filial og i udlandsorganisationen, som består af over 100 kontorer fordelt på alle kontinenter. Anders Kryger er uddannet narrativ coach samt cand.ling.merc. i engelsk og organisationskommunikation fra CBS. Han arbejder med teknikken narrativ kommunikation, som han selv har udviklet. Anders Kryger modtog European Excellence Award i intern kommunikation i 2011.
Han har for nyligt udgivet bogen "Narrativ kommunikation" på Dansk Psykologisk Forlag:
Hør blandt andet om:
"En væsentlig del af strategiarbejde er kommunikation og formidling.
Hør hvordan teknikker fra det narrative felt kan bringes i spil i strategiformidlingen.
Narrativ kommunikation udstikker en ramme for at formidle fortællinger om det, der betyder noget for medarbejderne, og hvordan fortællinger kan bruges til at skabe motivation, engagement og lyst til at handle.
Narrativ kommunikation handler også om, hvordan arbejdet med fortællinger kan bringes ind i selve
strategiarbejdet, så man sikrer, at strategien bygger på medarbejdernes værdier og intentioner."
Giv en tilbagemelding på, hvorvidt du ønsker at deltage, og om du har tænkt dig at spise med efter arrangementet.
De bedste hilsner fra arrangementskomiteen.







